01.10.26 · Svendborg Bibliotek · Digter Duncan Wiese
Denne formiddag får Barselsboblen besøg af digter Duncan Wiese til en formiddag med oplæsning, fortælling og samtale på Svendborg Bibliotek.

Duncan Wiese er en markant stemme i nyere dansk poesi. Han debuterede med Tityrus i 2019 og har siden udgivet Kirsebærplukkerne og senest DRENGE. I sit forfatterskab skriver han tæt på det levede liv - om familie, barndom, forældreskab, omsorg og de relationer, der former os.

Til arrangementet læser Duncan Wiese op fra sit forfatterskab og fortæller om arbejdet med teksterne. Undervejs taler vi om litteratur, forældreskab og de erfaringer, der kan opstå, når man pludselig står med et barn i armene og ser både sig selv og verden lidt anderledes.

Som altid er der plads til babylyde, amning, flasker, bleskift, barnevogne og pauser undervejs. Du behøver ikke liste ud, hvis din baby siger noget – det er en del af rummet.

Vi begynder kl. 10 med oplæsning og samtale. Fra ca. kl. 11 er der kaffe/te og mulighed for at blive hængende på tæpperne.

Der vil også være mulighed for at købe bøger og få dem signeret efter arrangementet.

Billetter købes via Mobilepay #74011